Muskoka Lakes sover 😴

Patricia

Søndag den 4. februar drog vi på vores første køretur. Planen var at køre nordpå til området Muskoka Lakes. Vi fik lejet en bil, som efter sigende skulle være ”medium sized”. Bilen vi fik, ville vi nok nærmere kalde stor. Det var en Jeep Grand Cherokee. Da vi satte os ind i bilen i Toronto, følte vi os hævede over vejen, men på motorvejen blev vi atter små. Vi var nu omgivet af, så at sige, "rigtige" biler; pickup trucks og det man som dansker nok opfatter som pansrede mandskabsvogne. De små biler var forsvundet. (Med "små" menes naturligvis lejetøjsbiler som BMW 5X, Volvo XC90 og lignende småtterier.)

I takt med at vi kom længere væk fra Toronto, skete en synlig forandring i naturen. På motorvejen kunne man se, hvordan vejnettet har skåret sig gennem bjergene. Så langt øjet kunne se, var der skiftevis træer og åbne vidder. Det var et noget anderledes syn end det, vi har mødt i Toronto, hvor højhusene lukker naturen og solens stråler ude.

Muskoka Lakes, der går under navnet "cottage country", sommerhusområde, og det er en populær weekend- og feriedestination for de mange mennesker i det sydlige Ontario. Området har også sommerhusejere fra andet end den jævne middelklasse. Diverse Hollywood-stjerner skulle efter signende også indfinde sig i området omkring Muskoka Lakes. Der er sågar lavet en mindre industri ud af det: Det er simpelthen muligt at komme på "Millionaires’ Row Cruise", hvis man er ekstra nysgerrig.

Et af vores første stop var byen Bracebridge, hvor man inden for ganske kort afstand kan se intet mindre en 22 vandfald. De var dog mere eller mindre ufremkommeligt. De veje, vi forsøgte at køre, var som skøjtebaner. Spejlblanke af is. Så det blev allerhøjest til lyden af rislende vand.

Vi er nok alle bekendt med, at Canada har et anderledes dyreliv end i Danmark. Det blev vi bekræftet i, da vi flere gange mødte skilte med teksten ”turtles crossing”, altså ”skildpadder krydser vejen”. Det viser sig, at der findes otte forskellige skildpaddearter i Ontario.

Vi fortsatte videre af de mere autoriserede vej til byen Parry Sound. Her var forholdene lidt bedre, så vi kunne begive os ud på en gåtur. Igen fik vi bekræftet, hvor smuk natur der findes, og så gjorde det bestemt heller ikke noget, at solen skinnede. En ting man skal vænne sig til her i Canada, er, at når man møder folk, så hilser man; gerne med et “how are you?”, som man ikke kan nå at svare på, inden man har passeret hinanden

Da vi atter satte kursen sydpå mod Toronto, blev vi gradvist involveret i den berygtede sydgående søndagstrafik. De mange motorvejsspor var proppet med kilometerlange køer, der trods alt bevægede sig. Tilkørsler, afkørsler, broer, tunneller og sammenfletninger slanger sig gennem de mange forstæder. Med det klare vejr og en perfekt timet solnedgang viste Torontos skyline sig fra sin flotteste side. Turen kunne ikke være afsluttet bedre. 🌇