Bæverhaler og pommes med sovs 🧑‍🍳

Bæverhaler og pommes med sovs 🧑‍🍳

Emil

Canadas sammensurium af kulturer sætter sit præg på maden. I Toronto finder man let en autentisk version af sin livret eller yndlingskøkken, hvad end det er souvlaki i Greektown, pizza i Little Italy, koreansk barbecue i Koreatown, dumplings i Chinatown eller noget femte. Udover det internationale præg, som immigration har sat på den canadiske madkultur, har landet også en række af sine egne kulinariske bidrag - mad der første og fremmest er canadisk. Der er særligt tre ting, vi har hæftet os ved.

Ahornsirup

Findes der noget mere canadisk end ahornsirup? I det store billede er produktionen af ahornsirup udelukkende et nordamerikansk foretagende. Canada er klart den støreste spiller, og provinsen Quebec står alene for 70% af hele verdens produktion. I 2022 blev der produceret mere end 100.000 ton ahornsirup i Canada og eksporteret for godt tre milliarder kroner.

Høstsæsonen strækker sig fra februar til april, og her åbner landets sugar shacks dørene til den helt store festivitas og dertilhørende middag. Gæsterne samles ved langborde til en frygteligt masse mad, hvor hverken det salte eller søde køkken går fri: Uanset om der bliver serveret suppe, kød, grøntsager, omeletter eller kager, så er der ahornsirup involveret.

I Toronto prøvede vi kræfter med en mere typisk sirupvenlig ret, pandekager, der foruden ahornsirup blev serveret med blåbærmarmelade, flormelis og pisket smør med brun farin. Mellem pandekagerne kunne man sågar finde et par skiver bacon - et lille hint fra det salte køkken. Det smagte lige så godt, som det ser ud.

Pandekager serveret med blåbær, bacon, flormelis og pisket smør med brun farin. Ahornsiruppen findes i en separate kande, så man kan dosere efter temperament.

Beavertail

BeaverTails er egentlig en restaurantkæde, men deres signaturret er så udbredt og elsket, at begrebet beavertail i dag er indforstået og daglig tale. En beavertail er et stykke friturestegt dej toppet med forskellige søde sager efter smag og behag. Det minder lidt om en fladtrykt doughnut, men mere sprød og mindre tung.

Desserten fik særlig mediebevågenhed i forbindelse den første indsættelse af Barack Obama som USA's præsident i 2009, da han under et besøg i den canadiske hovedstad Ottawa købte en beavertail. Om det er grunden til BeaverTails' popularitet, ved jeg ikke. Det handler nok i lige så høj grad om, at en beavertail faktisk smager rigtig godt.

En beavertail serveret med banan og flormelis oven på noget, der ligner Nutella. Perfekt sprødt og sødt.

Poutine

Poutine er nok den mest typisk canadiske ret, man kan finde. Retten har sit ophav i den fransk-canadiske provins Quebec, men serveres i dag på tværs af hele landet. Poutine er en simpel ret, der består af tre elementer: pommes frites, cheese curds - et ostelignende mejeriprodukt - og brun sovs. Det lyder måske som en vammel omgang, og det er det faktisk også. Poutine fås næsten overalt. På dedikerede poutinerestauranter serveres retten i forskellige varianter, f.eks. toppet med bacon, pulled pork eller pølser. Mange steder kan man også supplere sin hovedret med poutine, f.eks. hvis man mangler nogle kalorier til sin McDonald's-menu.

Poutine er ikke velkendt uden for Canadas grænser, og det har givet anledning til nogle misforståelser, primært på grund af rettens ordlyd, der let forbindes med en hvis russisk præsident. Særligt i Frankrig har det været problematisk, fordi førnævnte præsidents efternavn oversættes til netop "poutine". Flere franske poutinerestauranter er blevet udsat for chikane og trusler på grund af mistanke om sammensværgelse og problematiske politiske ståsteder. Nogle steder er retten sågar blevet omdøbt til "pommes med ost og sovs".

Konklusionen herfra er, at poutine kan fungere som tømmermændsmad, men at portionerne er for store.